Kampen om historien

"Monroedoktrinen var en stor ting, men vi har i høj grad afløst den. Nu kalder de den Donroedoktrinen. Den var meget vigtig, men vi glemte den lidt. Det gør vi ikke længere." Sådan lød det fra Donald Trump, da han på et pressemøde satte ord på USAs opsigtsvækkende tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Her både hyldede og nedgjorde han den mere end 200 år gamle doktrin, som efterhånden er kommet på alles læber. Men hvad er egentlig tankerne bag Monroedoktrinen? Og hvilke ligheder og forskelle er der på den og den såkaldte Donroedoktrin? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges afsnit af Kampen om historien, hvor historiker og ph.d. i amerikanske studier Anne Mørk er gæst. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter? Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

En ny bog har ramt markedet, og den har pustet til debatten om dyneløfteri blandt kongelige. I bogen fremlægges historierne om 39 kongelige personer, der divergerer fra normalen. Dynerne bliver løftet så meget, det er muligt - og det er ganske meget. I dette afsnit af Kampen om historien dykker vi med ned under dynen. Ikke udelukkende for at friste med pikante historier, men fordi anmeldelserne af bogen tydeligt viser, at kongeliges seksualitet - og især hvis den ikke er helt normal - stadig kan få folk op på barrikaderne. Og det er netop dér, kampen om historien lever. Med i studiet har vi forfatteren til bogen, historiker Lars Oskan-Henriksen, og historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har anmeldt bogen for Berlingske. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Førsteudgaven af Peters Jul, som mange måske kender, udkom i 1866. Den skildrer, hvordan Peter og hans familie fejrer jul. De er en velstående familie, der er en del af borgerskabet i 1800-tallets anden halvdel. Det er dog ikke helt ens, hvordan familier fejrer deres juleaften - både dengang såvel som nu. Julens historie er en kampplads, og i dag tager vi fat på nogle af historierne fra bogen og slås lidt med dem. Det er i dén grad en alvorlig sag, så vi har hidkaldt historiker Anna Wowk Vestergaard, som også er museumsinspektør i Den Gamle By i Århus, til at gøre os klogere på julen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Det er ganske normalt i mediebilledet at tale om verdens brændpunkter. Der er krig, massakrer og anden uskik, men ofte glemmer vi, at der også er en tid efter branden. Når en konflikt er afsluttet, er der altid en gruppe vindere, som jubler, men der er oftest også en gruppe tabere, som ikke bare skal leve med nederlaget, men også finde en plads i en verden, som faktisk ikke særligt godt kan lide dem. Og den splittelse, som opstår i kølvandet på den slags opgør, kan sætte sig i et samfund i generationer. I Kampen om historien taler vi i dag med historiker og museumsinspektør Dorthe Kook Lyngholm og psykolog Ilse Kristensen om de dømte i retsopgøret i årene efter 1945 og ikke mindst om deres efterkommere. Det gør vi med udgangspunkt i spørgsmålet: Kan skam nedarves? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther