100 episodes
- Kan Mike Flanagan endelig gøre Carrie endnu bedre?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af sangerinde Emmelie de Forest. Sammen tager de et kig på to serier: Carrie og Crystal Lake.Første serie på menuen er Carrie, hvor Summer H. Howell (Curse of Chucky, The Curse of Buckout Road) og Samantha Sloyan (The Pitt, The Haunting of Hill House) står i front. Serien er skabt og skrevet af Mike Flanagan, der tidligere har stået bag Midnight Mass og The Haunting of Hill House.Serien er baseret på Stephen Kings ikoniske debutroman og følger den unge Carrie White, der efter sin fars død skal forsøge at finde sin plads på en ny skole. Men med en overbeskyttende mor, mobning og mystiske telekinetiske kræfter, der begynder at udvikle sig, er der lagt op til en ganske eksplosiv skolegang.Historien om Carrie er blevet filmatiseret flere gange, men kan Mike Flanagan tilføre noget nyt til den velkendte fortælling? Jacob og Emmelie er ikke helt overbeviste om, at serien lever op til hypen, men måske er der noget, de har overset?Derefter er det blevet tid til Crystal Lake med Linda Cardellini (Dead to Me, Freaks and Geeks) og William Catlett (A Thousand and One, Constellation) i de bærende roller. Serien er skabt af Brad Caleb Kane, der tidligere har arbejdet på It: Welcome to Derry og Tokyo Vice.Serien fungerer som en forhistorie til den ikoniske Friday the 13th-franchise og følger Pam Voorhees, der forsøger at komme videre efter sin søn Jasons tragiske druknedød. Men da to fremmede dukker op og begynder at grave i hendes fortid, sættes en række uhyggelige begivenheder i gang.Friday the 13th er en af gysergenrens mest ikoniske franchises, men kan Crystal Lake give os en ny og spændende vinkel på historien om Jason Voorhees? Jacob og Emmelie er i hvert fald rigtig begejstrede for serien - men hvad er det, der får den til at fungere så godt?Tusind tak, fordi du lytter med!
- Er Clayface DC's bedste skurkehistorie?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, vært på Arkaden Podcast. Sammen tager de et kig på to film: Whalefall og Clayface.Første film på menuen er Whalefall, hvor Austin Abrams (Resident Evil, Weapons) og Josh Brolin (Dune, Avengers: Endgame) står i front. Filmen er instrueret af Brian Duffield, der tidligere har stået bag No One Will Save You og Spontaneous.Filmen følger den unge dykker Jay Gardiner, der efter sin fars død begiver sig ud i havet ud for Californiens kyst for at finde hans jordiske rester. Men det, der starter som en personlig mission, udvikler sig hurtigt til et mareridt, da Jay pludselig bliver slugt af en gigantisk hval. Fanget inde i hvalens mave har han kun én times ilt tilbage og må nu kæmpe en desperat kamp for at slippe ud i live.Det er ikke hver dag, man ser en film, der næsten udelukkende foregår inde i maven på en hval. Men kan Whalefall få en så vanvittig præmis til at fungere? Filmen byder også på en masse flashbacks, som deler vandene mellem Jacob og Morten.Derefter er det blevet tid til Clayface med Tom Rhys Harries (The Gentlemen, Suspicion) og Naomi Ackie (Blink Twice, Star Wars: The Rise of Skywalker) i de bærende roller. Filmen er instrueret af James Watkins, der tidligere har stået bag Speak No Evil og The Woman in Black. Manuskriptet er blandt andet skrevet af Mike Flanagan, der er kendt for Doctor Sleep og The Haunting of Hill House.Filmen følger den unge skuespiller Matt Hagen, hvis lovende Hollywood-karriere bliver ødelagt, da en brutal forbrydelse efterlader ham med et vansiret ansigt. I desperation opsøger han en eksperimentel behandling, der skal give ham sit gamle udseende tilbage. Men behandlingen får uforudsete konsekvenser, og Matt begynder langsomt at forvandle sig til et monster.Jacob og Morten har aldrig været de store fans af Joker-filmene, men har alligevel set meget frem til Clayface. Kan DC endelig levere en skurkehistorie, der rammer plet hos dem begge? Eller ender Clayface med at skuffe ligesom Joker-filmene?Tusind tak, fordi du lytter med!
- Kan The Social Reckoning leve op til mesterværket The Social Network?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af skuespilleren Sofie Rosenfeldt. Sammen tager de et kig på to film: The Social Reckoning og Her Private Hell.Første film på menuen er The Social Reckoning, hvor Mikey Madison (Anora, Once Upon a Time in Hollywood), Jeremy Allen White (The Bear, Shameless) og Jeremy Strong (Succession, The Apprentice) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Aaron Sorkin, der tidligere har stået bag Molly's Game og The Trial of the Chicago 7.Hele 16 år efter The Social Network vender Aaron Sorkin tilbage til Facebooks verden, men denne gang handler det ikke om virksomhedens grundlæggelse. Filmen følger whistlebloweren Frances Haugen, der sammen med journalisten Jeff Horwitz fra The Wall Street Journal forsøger at afsløre nogle af Facebooks mørkeste hemmeligheder. Men kan de to tage kampen op mod selveste Goliat, Mark Zuckerberg?Den første film bliver af mange betragtet som et moderne mesterværk, heriblandt Jacob selv. Men kan Aaron Sorkin gentage succesen uden David Fincher i instruktørstolen? Og kan The Social Reckoning overhovedet komme i nærheden af sin forgænger?Derefter er det blevet tid til Her Private Hell med Sophie Thatcher (Heretic, Yellowjackets) og Charles Melton (May December, Riverdale) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af danske Nicolas Winding Refn, der tidligere har stået bag Drive og The Neon Demon.Filmen foregår i en futuristisk storby, hvor en mystisk tåge spreder sig og bringer en dødelig trussel med sig. Her følger vi en ung kvinde, der leder efter sin far, samtidig med at en amerikansk soldat begiver sig ud på en desperat mission for at redde sin datter fra helvede.Nicolas Winding Refn er kendt for sine meget stiliserede og til tider bizarre film, og Her Private Hell ser bestemt ikke ud til at være nogen undtagelse. Men kan den danske instruktør endnu en gang levere en unik filmoplevelse, og kan Jacob og Sofie blive enige om, hvorvidt Refns særlige univers fungerer?Tusind tak, fordi du lytter med!
- Er Digger noget makværk eller et mesterværk?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komikeren Sofie Skriver. Sammen tager de et kig på to film: Scary Movie og Digger.Første film på menuen er Scary Movie, hvor Anna Faris (The House Bunny, Lost in Translation), Regina Hall (Girls Trip, The Best Man) og Marlon & Shawn Wayans (Scary Movie, White Chicks) vender tilbage i deres ikoniske roller. Filmen er instrueret af Michael Tiddes, der tidligere har stået bag A Haunted House og Fifty Shades of Black.Hele 26 år efter den første film er Cindy, Brenda, Shorty og Ray tilbage, og endnu en gang står den på mordere med masker, vanvittige situationer og parodier på tidens største gyserfilm.Men kan Scary Movie stadig få os til at grine, eller er humoren blevet forældet? Jacob og Sofie kaster sig over den sjette film i serien og taler om, hvorvidt det er et dejligt gensyn med de gamle karakterer, eller om franchisen burde være blevet i graven.Derefter er det blevet tid til Digger, med Tom Cruise (Top Gun: Maverick, Mission: Impossible - Fallout) og Sandra Hüller (Anatomy of a Fall, The Zone of Interest) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Alejandro González Iñárritu, der tidligere har stået bag Birdman og The Revenant.Filmen følger den magtfulde forretningsmand Digger Rockwell, der desperat forsøger at overbevise verden om, at han er menneskehedens redningsmand, inden en katastrofe, han selv har været med til at skabe, ødelægger det hele.Digger er nok årets mest polariserende film, med anmeldere og seere, der er totalt splittede. Kan Jacob og Sofie blive enige om, hvad de synes om filmen, og formår Tom Cruise at spille sig op til sin første Oscar?Tusind tak, fordi du lytter med!
Episode 96 - Heart of the Beast & Iron Maiden: Burning Ambition (med Anders Bøtter)
01/10/2026 | 1h 2 mins.Er Heart of the Beast årets overlevelses film?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af radiovært Anders Bøtter. Sammen tager de et kig på to film: Iron Maiden: Burning Ambition og Heart of the Beast.Første film på menuen er Iron Maiden: Burning Ambition, en dokumentar om bandet Iron Maiden. Filmen er instrueret af Malcolm Venville, der tidligere har stået bag 44 Inch Chest og Henry's Crime.Dokumentaren tager et kig på Iron Maidens 50-årige historie og bandets vej fra de tidlige dage i London til at blive et af verdens største heavy metal-bands. Med interviews, arkivmateriale og bidrag fra blandt andre Javier Bardem, Lars Ulrich og Chuck D forsøger filmen at fortælle historien om bandets enorme betydning.Jacob og Anders er begge vokset op med Iron Maiden, men viser filmen nok bag om kulisserne og de turbulente tider, eller ender det bare med at blive en lang reklame for bandet?Derefter er det blevet tid til Heart of the Beast, med Brad Pitt (Fury, Once Upon a Time in Hollywood) og J.K. Simmons (Whiplash, Spider-Man) i de bærende roller. Filmen er skrevet af Cameron Alexander og instrueret af David Ayer, der tidligere har stået bag Fury og The Beekeeper.Filmen følger Special Forces-veteranen James Belmont og hans kamphund Odin, der efter et flystyrt strander dybt inde i Alaskas ødemark. Sammen må de kæmpe for overlevelse mod naturens barske kræfter.Det er ikke første gang i år, Jacob og Anders ser på en film, der omhandler en hund. Anders er en kæmpe hundeelsker og har været rigtig spændt på den her film. Men kan Brad Pitt og hans bedste ven levere en overlevelsesfilm, der er værd at huske?Tusind tak, fordi du lytter med!
More TV & Film podcasts
Trending TV & Film podcasts
About Betacritic
Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært.
Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20.
Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!
Podcast websiteListen to Betacritic, Blank Check with Griffin & David and many other podcasts from around the world with the radio.net app

Get the free radio.net app
- Stations and podcasts to bookmark
- Stream via Wi-Fi or Bluetooth
- Supports Carplay & Android Auto
- Many other app features
Get the free radio.net app
- Stations and podcasts to bookmark
- Stream via Wi-Fi or Bluetooth
- Supports Carplay & Android Auto
- Many other app features


Betacritic
Scan code,
download the app,
start listening.
download the app,
start listening.
Betacritic: Podcasts in Family





































