Betacritic

Hvor meget må man afvige fra et værk før det ikke længere kan kaldes en filmatisering?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen kaster de sig over to film, der på hver deres måde handler om forhold og relationer.Først anmelder de The Drama (2025), instrueret af Kristoffer Borgli (Sick of Myself, Dream Scenario), en sort komedie om et dysfunktionelt forhold, hvor magtspil og manipulation driver handlingen frem. Jacob og Stine taler om filmens elegante humor, den skarpe klipning og især skuespillet, hvor Robert Pattinson (The Batman, Good Time) leverer en suveræn præstation, mens Zendaya (Euphoria, Dune) nærmest “er” rollen.De diskuterer også, om filmens provokerende greb fungerer - eller om den skubber for langt.Herefter ser de på Wuthering Heights (2026), instrueret af Emerald Fennell (Promising Young Woman, Saltburn), der følger det intense og destruktive kærlighedsforhold mellem Heathcliff og Catherine.Samtalen kredser om filmens æstetik, musikvalg og kostumer, men også om hvorvidt den bevæger sig for langt væk fra sit kildemateriale - blandt andet i portrættet af Heathcliff.Undervejs vender de også filmens mere kropslige og til tider komisk-erotiske udtryk, ikke mindst gennem Jacob Elordi (Frankenstein, Saltburn), som fylder meget i billedet.Til sidst runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Fungerer rebootet af Scrubs, og kan Invincible holde dampen oppe?I denne uge får Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, og sammen kaster de sig over to aktuelle tv-serier.Først anmelder de den fjerde sæson af Invincible - en filmatisering af Robert Kirkmans tegneserie af samme navn. Robert Kirkman er også skaberen af The Walking Dead, og Invincible har en stjernespækket rolleliste bestående af blandt andet Steven Yeun (The Walking Dead, Nope), J.K. Simmons (Whiplash), Seth Rogen (Superbad), Walton Goggins (Fallout) og mange, mange flere.Jacob og Morten taler om superheltegenren og dens status lige nu, animationsmediet og naturligvis om Invincible som serie generelt.Herefter anmelder de rebootet af Scrubs. Serieskaberen Bill Lawrence har haft massiv succes de sidste par år med Ted Lasso og Shrinking, og er tilmed aktuel med en anden tv-serie, også på HBO - komedieserien Rooster med Steve Carell i hovedrollen. Flyver han for tæt på solen med rebootet af Scrubs også? Er der overhovedet plads til en klassisk sitcom i 2026? Alt det og meget mere kan du høre svarene på i denne episode.Derudover gennemgår Jacob og Morten også de største nyheder inden for filmverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

Kan man virkelig blive rørt af en gyser?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Anders Bøtter, og sammen dykker de ned i to vidt forskellige filmoplevelser - fra moderne horror til en af filmhistoriens mest hyldede værker.Først anmelder de Good Boy (2025), en usædvanlig gyser, der leger med perspektiv og fortælleform. Filmen er instrueret af Ben Leonberg (The Fisherman’s Wife, Bare Thoughts) og man følger hunden Indy (Daredevil: Born Again, Toni’s Film Club), og dens ejer, hvor fortællingen opleves fra hundens perspektiv, og langsomt afslører en mørk og urovækkende virkelighed bag deres relation.Jacob og Anders taler om dens visuelle originalitet og stemningsopbygning og om den er tro mod hundens faktiske natur.Herefter vender de blikket mod Mulholland Drive (2001), instrueret af David Lynch (Blue Velvet, Lost Highway), som i år kan fejre 25-års jubilæum - og som ofte bliver fremhævet som en af de mest hyldede film nogensinde.
Filmen følger en ung kvinde spillet af Naomi Watts (The Ring, King Kong), der ankommer til Hollywood og bliver viklet ind i et drømmeagtigt mysterium om identitet, kærlighed og illusioner i filmbranchen.
Jacob og Anders gennemgår filmens drømmeagtige handling og taler om, hvordan den står som et selvstændigt værk i Lynchs filmografi, i modsætning til fx Twin Peaks (1990). Samtalen kredser om Lynchs særlige følelsesregister, hans evne til at skabe billeder, der sætter sig, og ikke mindst filmens ikoniske brug af musik, som begge fremhæver som noget helt særligt.Tusind tak, fordi du lytter med.

Er det stadig hard sci-fi, hvis det føles let og rørende?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Claes Quaade, og sammen kaster de sig over to meget forskellige film.Først anmelder de Project Hail Mary (2026), instrueret af Phil Lord og Christopher Miller (The Lego Movie, 21 Jump Street), med Ryan Gosling (Drive, La La Land) i hovedrollen. Filmen følger en almindelig mand, der pludselig står med ansvaret for at redde menneskeheden og møder sten-rumvæsnet Rocky spillet og styret af James Ortiz (The Woodsman, Matryoshka).De diskuterer, om Ryan Gosling måske er lidt for perfekt til at spille en “average Joe” og hvordan filmen føles på publikum med udgangspunkt i filmens kameraføring og scenografi.Herefter vender de blikket mod Kingpin (1996), instrueret af Farrelly brødrene (Dumb and Dumber, There’s Something About Mary). For Claes er filmen en ægte teenagefavorit, som han har set utallige gange, og samtalen kredser om, hvorfor netop denne type komedie sætter sig så dybt, og hvordan den balancerer det groteske med det hjertevarme.Tusind tak, fordi du lytter med.

Kan gamle filmmonstre få nyt liv - eller burde nogle remakes blive i graven?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Christopher Leo Andersen, og sammen kaster de sig over to nye film, der begge genopliver klassiske monsterhistorier fra filmens verden.
Først anmelder de Anaconda (2025), hvor Jack Black (School of Rock, Kung Fu Panda) og Paul Rudd (Ant-Man, Anchorman) spiller et makkerpar, der havner midt i et dødeligt møde med en gigantisk slange i junglen og som er instrueret af Tom Gormican (The Unbearable Weight Of Massive Talent, Frækkere End Politiet Tillader: Axel F). Jacob og Christopher taler om filmens bevidst fjollede præmis og sammenligner den med andre over-the-top creature-features som for eksempel Eight Legged Freaks (2002) og Evolution (2001). De diskuterer også, om filmen mest føles som et projekt, hvor skuespillerne bare har haft lyst til at hænge ud, eller om det lykkes for den at blive en hyggelig omgang popcorn-horror.Herefter ser de på The Bride (2026), instrueret af Maggie Gyllenhaal (The Lost Daughter, Secretary), som er en nyfortolkning af den klassiske Bride of Frankenstein. Filmen er med i den nye bølge af genoplivninger af Universal Pictures’ klassiske monstre. Jacob og Christopher diskuterer, om ambitionerne ender med at drukne i et rodet udtryk. De taler blandt andet om filmens forsøg på at give bruden en større stemme end i originalen fra 1935, og om resultatet føles som en ægte outsider-historie - eller mere som et corporate projekt som. Samtalen kommer også ind på, hvilke klassiske monsterfilm man med fordel kan se, før man kaster sig over den nye version.Til sidst vender de som altid nogle af ugens film- og serienyheder.Tusind tak, fordi du lytter med.